Menu

Nye tilskuerregler

image
23. april 2021 kl. 13:58

Tilskuere ved træning og kamp

 

Så er der igen åbnet op for at der kan komme lidt tilskuere til træning og kamp, men for at det kan lade sig gøre kræver det stor selvjustits! Reglerne er firkantede og der er ikke mulighed for kreative løsninger (”jeg står bare på den offentlige sti”, eller ”jeg er ved at lufte hunden”)men ha’ tålmodighed: I maj måned hæves forsamlingsforbuddet igen!

De 4 tilskuer-regler:

  1. Der må aldrig være mere end 50 personer omkring en kamp, inklusiv spillere, udskiftere, trænere, dommere, og tilskuere.
  2. Tilskuere skal placere sig så det er tydeligt, hvilken kamp de er tilknyttet og ikke blandes med tilskuere til andre kampe.
  3. Tilskuerne må ikke komme ind i det markere område til trænere og udskiftningsspillere.
  4. Tilskuere skal holde god afstand til hinanden.

For de mindre hold vil der være mulighed for ca. 20-25 tilskuere.

I en 11:11 er der ikke plads til så mange tilskuere. Et helt konkret eksempel kunne være, at hvis der er 35 aktive personer i kampen (22 spillere på banen, 6 udskiftere, 2 trænere, 3 dommere og 2 andre officials), så må der være 15 tilskuere.

Det er den enkelte tilskuer, som er ansvarlig for at tælle, hvor mange, der er tilknyttet kampen/træningen, og om der er plads til ”mig”. Hvis der er mere en 50 kan alle straffes med en bøde på 2500kr og klubben med en stor bøde som arrangør. Dette er der eksempler på så hjælp jer selv, hinanden og klubben med at dette overholdes!

 

Trænerens ansvar ved kamp:

Marker 2 tekniske felter med orange kegler op af banen. I dette felt må der kun være spillere og trænere.

Tilskuerens ansvar:

Overhold de 4 tilskuer-regler

 

Dronninglund IF takker for din indsats til at løse denne opgave.

 

Luk