Hjælp vores Cafeterie i Idrætshallen
Kære alle........
I Dronninglund Fodbold forpagter vi cafeteriet i Dronninglundhallerne. Det er et fantastisk lokale med en masse muligheder, og vi har et stort ønske om, at det bliver brugt noget mere til glæde for vores egne medlemmer og hallens øvrige brugere.
Vi har 2 ønsker:
1: Vi ønsker, at cafeteriet bliver brugt mere af vores egne medlemmer, som et godt klublokale. Det kan bruges til mange ting som f.eks. holdmøder, holdfester, overnatningsarrangementer, storskærmsvisning, fællesspisning, fifa-aften og bare et naturligt samlingspunkt på træningsaftener.
2: Vi vil gerne tilbyde et åbent cafeteria med mulighed for at handle lidt mad og snolder ved alle sportsaktiviteter i hallen. Det er både når vi selv har stævner, men også når håndbold, badminton og gymnastik har større arrangementer i hallerne. Dette er en mulighed for at tjene penge til klubben, men er også med til at give en god og hyggelig energi i hallen.
For at disse ønsker kan opfyldes, har vi brug for en masse frivillige til at hjælpe med at åbne butikken. Der kræves ingen særlige evner, og det er en hyggelig måde at tilbringe tid med venner, veninder og jeres børn, hvilket børnene plejer at nyde.
Hvis du ønsker at indgå som en af mange frivillige og hjælpe klubben med at skabe liv i vores cafeteria, skal du sætte dit navn og informationer på listen her: Jeg vil gerne give en frivillig hånd i Cafeteriet.
Alternativt sender du blot en mail til: formanden@diffodbold.dk med oplysning om navn, mobilnummer og mailadresse. Når du har sat dit navn på listen/sendt mail vil vi maile yderligere oplysninger til dig.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Sammen skaber vi klubben!
Bestyrelsen