Menu

Automatisk Kontingentkørsel

image
Dronninglund Fodbold
16. december 2021 kl. 17:22
Dronninglund Fodbold indfører automatisk kontingentkørsel i 2022

Kære Fodbold venner

Vigtig information vedrørende overgang til nyt medlemssystem

 

Dronninglund Fodbold overgår i 2022 til nyt medlemssystem. Det betyder, at den kommende, halvårlige kontingentbetaling i januar måned bliver opkrævet via DBU’s system.  

DBU’s medlems- og kontingentsystem, KlubOffice, er i stand til at håndtere kontingentbetalinger automatisk. Du skal derfor fremover – som medlem af Dronninglund Fodbold - betale kontingent via dit betalingskort, lige som du kender det fra andre typer medlemskaber.

Det nye, automatiske kontingentsystem medfører en betydelig besparelse på administration.
En administration, der har hvilet på ganske få, frivillige skuldre.

Der vil være mulighed for at betale kontingentet i DKK med de mest gængse betalingskort, såsom Dankort, Visa/Dankort, Mastercard.

Det smarte ved dette system er netop, at det er automatisk, hvilket betyder der er en løbende betaling, som sker helt af sig selv og kun så længe du er fodboldspiller i klubben, det betyder at du ikke skal gå og huske på, at få betalt dit kontingent og dermed risikere ikke at kunne komme på holdkortet til dit holds næste kamp.

Der er mulighed for at læse meget mere omkring hvordan og hvorledes du skal forholde dig ved evt. skift/udløb af betalingskort samt hvordan du finder dine fakturaer og meget andet.

Der vil i starten af det nye år blive udsendt en velkomst mail til det nye system, hvor alle detaljer vil være forklaret i dybden.

Læs mere her fra DBU "Hjælp til spillere og forældre"

God Jul og godt nytår

Dronninglund Fodbold

Luk